Nyheder

7. december 2016

Instruktør: Jeg underviser bedre, fordi jeg selv var brandkadet

Tidligere brandkadetter bliver instruktører for nye brandkadethold. Det, at de selv har været brandkadetter, giver dem en lyst til at hjælpe andre unge på vej og giver dem en bedre forståelse for de unges måde at lære på, siger flere af de tidligere brandkadetter.

Efter brandkadetterne har afsluttet et uddannelsesforløb til brandkadet, vælger flere af brandkadetterne at blive brandmænd og brandkadetinstruktører, fordi de gerne vil gøre en forskel for andre unge.

At de selv har været unge med teenageudfordringer og været igennem brandkadetuddannelsen, er med til at give dem en særlig relation og en anden forståelse for kadetterne, som de selv underviser i dag.

Læs mere

6. december 2016

Brandkadetinstruktøruddannelse – åben for tilmelding

Brandkadetter i Danmark tilbyder en uddannelse som brandkadetinstruktør. Den er særligt rettet mod instruktører, der arbejder med unge i deres beredskab.

Om brandkadetinstruktøruddannelsen

Brandkadetinstruktøruddannelsen handler om at omsætte den brandmandsfaglige viden til emner, som skal forstås og læres af børn og unge. Uddannelsen vil styrke den enkelte instruktør i sit arbejde med børn og unge med værktøjer inden for pædagogik og læring samt viden om unge i almindelighed og sårbare unge i særdeleshed.

Læs mere

18. november 2016

Brandkadetter forankrer social indsats i Trekantområdets Brandvæsen

Hos Trekantområdets Brandvæsen uddanner man brandkadetter i både Vejle og Kolding. Projektet Brandkadetter i Danmark er med til at understøtte beredskabets ønske om at gøre en forskel for lokalsamfundet, fortæller myndighedschef.

I Kolding er endnu et hold brandkadetter netop blevet færdige. I søndags afsluttede 11 brandkadetter deres uddannelsesforløb med en flot opvisning foran stolte forældre og andre interesserede. Det er tredje hold på bare halvandet år, og der er mange flere i sigte. For konceptet bag Brandkadetter i Danmark har vist sig at være en succes, også på denne egn.

Læs mere

2. november 2016

Instruktørtræf gav fornyet inspiration til arbejdet med brandkadetter

Der var både socialt samvær og faglige input på menuen, da Brandkadetter i Danmark og Beredskabsforbundet bød velkommen til årets instruktørtræf i Korsør.

Fredag eftermiddag mødtes 29 instruktører fra landets brandkadet- og ungdomsbrandkorps på Musholm Kursuscenter i Korsør. Foran dem ventede et døgn med masser af inspiration til arbejdet med de unge brandkadetter.

Det er tredje gang, instruktørtræffet afholdes, og igen i år var det en stor succes. De fremmødte instruktører repræsenterede i alt 14 forskellige kommuner, hvoraf 13 kommuner på nuværende tidspunkt har et brandkadet- eller ungdomsbrandkorps. Den sidste kommune er Lolland-Falster, der forventes at starte det første brandkadethold op i løbet af 2017.

Læs mere

28. oktober 2016

Ny app letter dokumentering under brandkadetforløb

Order Group har doneret og udviklet en app til Brandkadetter i Danmark. App’en skal bruges til at dokumentere de unges udvikling under brandkadetuddannelsen.

Gennem årene har Brandkadetter i Danmark udarbejdet forskellige registrerings- og dokumentationsskemaer, som de lokale projektledere og instruktører anvender både til at dokumentere sammensætningen af de unge på et brandkadethold, men i høj grad også for at bedømme de unges udvikling i løbet af brandkadetuddannelsen.

Nu bliver de forskellige skemaer samlet i en app, som firmaet Order Group har udviklet og sponsoreret til brandkadetprojektet. Holdet bag Order Group har selv en baggrund som ambulancereddere og vil gerne støtte op om Brandkadetter i Danmark.

Læs mere

19. oktober 2016

Brandkadetter bliver frivillige i beredskabet

Over hele landet er nye kræfter på vej ind i det frivillige beredskab. Flere unge vælger nemlig livet som frivillig, når de har færdiggjort uddannelsen som brandkadet.

Der er udsigt til flere unge ildsjæle blandt de frivillige i beredskaberne. I dette efterår kan både Brand & Redning MidtVest og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning sende brandkadetter videre til det frivillige beredskab.

Det sker, efter kadetterne har gennemgået et uddannelsesforløb under Brandkadetter i Danmark.

Læs mere